Udgivet i

Få det bedste ud af din rejse

rejse zoono sikker

Det famøse citat “at rejse er at leve” af H.C. Andersen lever stadig i bedste velgående hos danskerne, der stadig elsker at rejse til udlandet på trods af frygten for klimaforandring, global opvarmning og nu også covid-19.

Undgå sygdom under din rejse

Når vi rejser ud i verden, er der specielle destinationer, som vi skal være ekstra opmærksomme på. Det er destinationer, der adskiller sig fra den verden, vi lever i her, hvor risikoen for smitsomme sygdomme kan være større – f.eks. Afrika, Sydøstasien og Latinamerika. Selvom det kun sjældent er i form af alvorlige sygdomme, kan det hurtigt gå hen og blive en træls oplevelse og dårlig ferie, hvis man ikke husker at være varsom.

Den hyppigste kilde til smitsomme sygdomme kommer fra fødevarer, og mange oplever problemer med maven i udlandet. Det kan give lette symptomer som diarré, kvalme eller opkast, der kan vare fra få dage til en uge. Derudover er forurenet drikkevand og badevand også en hyppig kilde til infektion.

Danskernes store rejselyst

Selvom udbredelsen af covid-19 i begyndelsen satte et brat stop for alt turisme verden over, er der igen blevet åbnet for rejsedestinationer i de EU-lande samt Schengen og Storbritannien, der overholder regeringens kriterier vdr. covid-19-smitte. En undersøgelse foretaget af Kantar Gallup viser, at kun 3 % vil holde mindre ferie i udlandet efter tingene er blevet “normale” igen og viser, at det ikke har haft en betydelig påvirkning på danskernes rejselyst.

rejse

Følg de officielle rejsevejledninger

Har du en feriedestination i søgelyset, anbefaler Udenrigsministeriet, at du holder dig opdateret på deres rejsevejledning – her demonstrerer de via farvekoder, hvilket sikkerhedsniveau landene har i forhold til smitterisiko. Et grønt land er en opfordring til at bruge sund fornuft på samme måde, som når du færdes i Danmark. Et gult land betyder, at du skal holde dig opdateret på udviklingen og være opmærksom på din egen sikkerhed. Med et orange land bør rejsen genovervejes, specielt hvis den ikke er en nødvendighed. Et rødt land skal specielt genovervejes, da Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til denne destination.

På trods af at vores rejselyst ikke er blevet mindre som følge af pandemien, er vi heldigvis blevet mere opmærksomme på vores hygiejne, og hvordan vi omgås hinanden – også når vi rejser.

Få det bedste ud af din rejse, og undgå sygdomme

    • Vask hænder med vand og sæbe efter toiletbesøg, og brug derefter hånddesinfektion – her kan Zoono  Hånddesinfektion anbefales, da den effektivt dræber bakterier og kappebærende vira
    • Spis kun mad, der bliver serveret rygende varm
    • Skær ned eller drop rå grøntsager og salater
    • Skræl altid selv de frugter og grøntsager, du kunne tænke dig. Ofte er der bakterier på frugten fra dårlig hygiejne hos dem, der høster og sælger frugterne, men også fra forurenet vand el.lign.
  • Undgå rå fødevarer som fx. rå fisk, rå skaldyr eller rå æg

Læs også med her

Hvis du vil vide mere om vores produkter så tilmeld dig her